I Smørhullet møder jeres børn også små firbenede venner.
Vi deler hverdagen med Egon, den lille plyssede bomuldshund/terrier og kaninerne Tinka, Kaj og Stampe.
I stuen har vi også selskab af en hulens masse fisk.
Alle dyrene er en naturlig del af hverdagen – vi hjælpes ad med at nusse og fodre dem, og bliver trygge i omgangen med dyr. Jeg oplever at børnene vokser i selskab med dyrene, de udvikler deres omsorgsevne og de finder stolthed i at tage del i ansvaret omkring vores små venner.
Al omgang med dyr foregår sikkert og med observerende og støttende voksen.




